Vælg den rigtige pilleovn

MCZ købsguide

Som alle større investeringer du foretager dig, skal du selvfølgelig være grundig i dit forarbejde. En pilleovne byder på rigtig mange fordele og når du har besluttet dig for at vælge en pilleovn, bør du spekulere på, hvilken type pilleovn, du skal gå efter.

Der er mange slags pilleovne, og det afhænger af din hustype, husstørrelse, skorsten, antal rum osv., hvilken pilleovn der passer bedst hjemme hos dig.

Vi har lavet en grundig guide til dig på 4 trin du kan få tilsendt på e-mail og downloade. Med denne købsguide i hånden, så kan du blive afklaret omkring dine grundlæggende behov, og hvilken type pilleovn der passer bedst ind i din bolig.

Få vores gratis købsguide her.

Der kan være rigtig mange ting, som du skal vide og holde styr på, når du vil skifte varmekilde.

Vi har derfor udarbejdet disse 7 korte afsnit, der kan hjælpe dig til en succesfuld købsproces – før, under og efter dit køb af pilleovn.

Har du ikke læst vores side hvorfor en MCZ pilleovn, så kan du med fordel læse den først.

Læser du nedenstående afsnit, vil du være 99,9% klædt på til at blive en kvalificeret ejer af en MCZ pilleovn! Samtidig styrker vi også samarbejdet mellem os, da du herved forstår din nye pilleovn bedre.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive og spørge ind til produkterne.

Se produkterne i drift

Vi anbefaler altid kommende kunder at ikke kun at se vores produkter i drift hos forhandlere, men også de konkurrerende produkter. Det tør vi godt at anbefale, da vi ved, at vi tilbyder et kvalitetsprodukt, som andre mærker i Europa ikke kan måle sig med. Opsøg forhandlere, hør deres mening om pilleovnen, som du er interesseret i, og derfra kan du foretage et kvalificeret valg. En pilleovn er en investering i dit hus.

Vælg en forhandler

Nu skal du vælge en forhandler. Vi har et nøje udvalgt forhandlernetværk i Danmark og sælger også selv mange pilleovne direkte fra vores egne butikker i Aarhus og Albertslund - både med og uden montage. Du er velkommen til at kigge forbi et af vores egne showrooms og så købe hos en forhandler tættere på dig. Vores serviceafdeling MCZ Service er landsdækkende og står altid klar til at hjælpe dig uanset, hvor i Danmark du har købt din nye pilleovn.
MCZ Norden ApS tager stor afstand fra parallelimportering af MCZ pilleovne og vi håndterer ikke eftersalgsservice eller reklamationer på parallelimporteringer.

Pilleovnen installeres

Efter købet af din nye MCZ pilleovn, vil din autoriserede forhandler installere og montere pilleovnen efter alle gældende regler.

Registrering og opstartsbesøg

Efter købet registrerer din forhandler din MCZ pilleovn. Når registreringen er gået igennem, så kontakter vi dig, og sammen finder vi en dato, hvor vores servicetekniker kan komme på opstartsbesøg. Ved opstartsbesøget kobler vi blandt andet pilleovnen op på huset WiFi, så have koden klar til serviceteknikeren samt sikre dig, at routeren har et 2,4 GHz signal pilleovnen kan forbindes med.

Overvejelser om serviceaftale

Som ny ejer af en MCZ pilleovn kan du glæde dig over, at vi har Danmarks mest professionelle serviceafdeling og den er landsdækkende. Til alle vores pilleovne kan du til en fast pris på kun kr. 2500,00 tilkøbe vores MCZ tryghedsaftale, som giver dig et grundigt første serviceeftersyn ved 12 måneder og 2 års 100% garanti - også på sliddele! Med vores tryghedsaftale bliver købelovens regel om 2 års reklamationsret altså til 2 års garanti.

Tryghedsftalen kan købes hos forhandleren sammen med pilleovnen eller hos os efterfølgende.

Valg af træpiller

Det er vigtigt at overveje, hvilke slags træpiller du vil fodre din pilleovn med. I vores vejledninger vil du altid kunne læse, hvilken længde du bør benytte til lige din pilleovn, disse vil ofte sige 6mm lange. Herudover er det også relevant at spekulere i træpillemærker. Vi anbefaler altid at købe træpiller fra kvalitetsmærker af flere årsager. Træpiller af lav kvalitet soder hurtigt ruden til eller kan sågar sætte sig fast i pilleovnens snegl. MCZ anbefaler træpiller fra svenske Södra.

Vedligeholdelse

Af tilbehør anbefaler vi altid vores kunder at anskaffe sig en askestøvsuger. Disse klarer nemt og hurtigt rengøringen af pilleovnen – super simpelt! Almindelige støvsugere kan ikke håndtere jobbet ligeså godt, da askestøvet er så fint, at der vil være risiko for at støvet vil brede sig ud i stuen ved almindelig støvsugere. Derfor: Køb en askestøvsuger. Din forhandler vil være behjælpelig med at anskaffe dig en eller du kan bestille askesuger med filter hos os.

Føler du dig klædt bedre på?

Har du læst disse trin og afsnit, er du ved at være godt klædt på til at investere i en MCZ pilleovn. Har du stadig spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til os eller ringe os op. Du kan muligvis også finde svar på dine spørgsmål inde på vores oftest stillede spørgsmål om pilleovne.

Åbent hus I KØBENHAVN
den 20. april kl. 11-15